onsdag den 26. august 2015

Nye tilføjelser til reolen #3


Min kæreste har givet mig den udfordring, at jeg ikke må købe flere bøger, før jeg har læst et godt antal af de ulæste bøger, jeg har stående i vores reol. Jeg synes ikke det er helt fair, eller nemt for den sags skyld, men jeg gør mit bedste, og har indtil videre kun købt en bog her i august, og det var en bog til mit studie, så ikke så interessant. Det er nu egentlig også meget rart, endelig at kunne give de bøger, jeg for lang tid siden har investeret i, lidt opmærksomhed. Samtidig med at jeg bliver overrasket over, at jeg ikke har opdaget noget før, hvilke gode og hyggelige bøger jeg har haft stående så længe.Så det er nok kun godt, selvom jeg tit bliver fristet når jeg er på arbejde. Til gengæld modtog jeg idag en bogpakke fra Lindhardt og Ringhof, med nogle anmeldereksemplarer af Stephanie Perkins bøger, hvilket jeg er virkelig taknemmelig over, og jeg glæder mig til at kaste mig over dem. Jeg har kun hørt godt om dem, så det bliver spændende at læse. Så blev min købetrang også lige dæmpet (lidt i hvert fald). Derudover var der nogle utrolig fine go-cards med fra Lovebooks, som jeg blev virkelig glad for, de er da for søde. Så tak til Lindhardt og Ringhof for de fine anmeldereksemplarer og go-cards.





mandag den 24. august 2015

"A Thousand Pieces of You" (Firebird #1) af Claudia Gray

"A Thousand Pieces of You" af Claudia Gray, af forlaget HarperTeen, udgivet i 2014. 4/5 stjerner.

"A Thousand Pieces of You" handler om pigen Marguerite Caine, der som datter af to fysikere, er vokset op omgivet af vilde videnskabelige teorier, og er altid blevet opmuntret til at forestille sig det umulige. Men da hendes far bliver myrdet, vendes Marguerites liv på hovedet. Alle beviserne peger mod Paul, hendes forældres flotte protegé. Men inden loven kan røre ham, bruger Paul, Marguerites mors seneste opfindelse, et redskab kaldet Firebird, der gør at folk kan hoppe ind i alternative dimensioner, til at flygte. Med hjælp fra hendes forældres anden protegé, Theo, rejser Marguerite efter Paul, igennem forskellige dimensioner, for at hævne sin far. Hendes forældre havde en teori om, at folk der har mødt hinanden i et univers, med stor sandsynlighed også vil mødes i et andet. Ved hvert møde med Paul, begynder Marguerite at stille spørgsmålstegn ved han skyld og ved sit hjerte. Snart opdager hun dog, at det der skete med hendes far er langt mere kompliceret, end hun nogensinde ville kunne have drømt om. 

Jeg havde glædet mig til at læse denne bog, siden jeg læste om den på Goodreads en gang i efteråret. Jeg synes den lød mega spændende og så var den jo bare vildt flot. Derfor blev jeg rigtig glad, da min mor havde den med hjem til mig, fra London. Nu har jeg endelig fået læst den, og den er virkelig god og spændende. 

"The universe is in fact a multiverse. Countless quantum realities exist, all layered within one another; we'll call these dimensions for short. Each dimension represents one set of possibilities. Essentially, everything that can happen does happen." 

Jeg synes det var spændende, at opleve alle de forskellige dimensioner, og hvordan de var forskellige fra vores verden. Det satte en del tanker i gang hos mig om, hvordan verden ville kunne se anderledes ud, hvis nogle store historiske begivenheder var endt anderledes, eller hvordan den teknologiske udvikling vil blive, på godt og ondt, samt hvilken fremtid vi måske går i møde. Dette synes jeg var rigtig interessant, samtidig med at det var sjovt, at opleve de forskellige karakterers tanker og oplevelser af de forskellige dimensioner, og høre Marguerites tanker om at overtage, Marguerite fra den nye dimensions krop, og det etiske ved dette.

Marguerite var en karakter jeg holdt meget af at følge. Hun er utrolig stædig, kreativ og stærk. Hun holder hovedet koldt under hver eneste hop til en ny dimension, og er næsten aldrig bange. Hun følger sit hjerte, og vil gøre alt for at beskytte og hævne dem hun holder af, selvom det betyder at hun bringer sig selv i fare. Hun prøver at leve med sin sorg over sin fars død, men må hver gang hun ser ham i en ny dimension, kæmpe for ikke at lade det påvirke hende.

"They say, Time heals, but even now, less than a week after my father's death, I know that's a lie. What people really mean is that eventually you'll get used to the pain. You'll forget who you were without it; you'll forget what you looked like without your scars."

Udover at være en historie om hævn og et komplot, er "A Thousand Pieces of You" også en kærlighedshistorie, om to skæbner der er bundet sammen i forskellige dimensioner og som føles uundgåelig. Men den er dog, lige som de fleste andre ungdoms bøger, også fyldt med forvirring over sine egne følelser, jalousi og en smule drama. Men jeg havde en favorit som jeg heppede på.

Der gik lidt tid før denne bog rigtig fangede mig, ikke fordi den ikke var god eller interessant, kunne bare ikke rigtig tage mig sammen. Jeg har aldrig rigtig været så meget til science fiction, men har mest læst fantasy, så derfor var det her meget nyt for mig, selvom jeg vil betegne den som en blanding af de to genre. Jeg er til gengæld rigtig glad for at jeg fortsatte, fordi den blev virkelig god, sød og meget, meget spændende. Så spændende, at jeg til sidst havde svært ved at ligge den fra mig. Jeg glæder mig derfor meget til at læse den næste bog i serien, som udkommer til november.

"A Thousand Pieces of You" er en virkelig god  og spændende bog, om kærlighed, søgen efter retfærdighed og et hemmeligt komplot, samt at rejse mellem tid og sted.





torsdag den 13. august 2015

"En plus en" af Jojo Moyes

"En plus en" (org. titel "The One Plus One") af Jojo Moyes, af forlaget Cicero, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner. 

"En plus en" handler om den unge singlemor Jess, der med to børn, to jobs og en hund, forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, selvom det er svært alene.  Jess' datter Tanzie er mere end almindeligt godt begavet når det gælder tal, men for at hun kan få lov til at udvikle sit potentiale, må Jess skaffe penge til at sende hende på en bedre skole. Jess' stedsøn Nicky bliver konstant banket af bøller, men hvordan skal hun hjælpe en teenage dreng, der lukker sig ind i sig selv. Jess' veje krydses dog med businessmanden Ed Nicholls. Han liv er et kaos og hans fremtid i hans firma er usikker. Ed tilbyder at hjælpe Jess, og køre hende og børnene til Matematik olympiaden, som Tanzie skal deltage i. 

"En plus en" var faktisk den første bog af Jojo Moyes jeg læste. En af mine veninder havde anbefalet hendes bøger, så jeg gav mig i kast med denne. Mine forventninger til denne fine lyserøde bog var, at jeg ville træde ind i en super sød kærlighedshistorie, og det var bestemt også det der mødte mig, da jeg begyndte at læse. "En plus en" er en virkelig sød, hyggelig og sjov bog, om at se de positive ting i livet, kæmpe for sig selv og det man har kært, og at finde sig selv igen, når man er faret lidt vild i livet, og så handler den selvfølgelig også om kærlighed. 

Jeg holdt virkelig meget af Jess og Ed. Jess er en ung, stædig og omsorgsfuld mor, der bare ønsker det bedste for sine børn, på trods af at faren bare skred, uden at give lyd fra sig. Hun kæmper for at give sine børn deres bedste chance, og glemmer lidt sig selv hen af vejen. Derudover er hendes børn bare så herlige. Ed derimod er lidt mere egoistisk, han har aldrig rigtig har gjort noget for andre, før han beslutter at hjælpe Jess. Men her viser han sig også at blive en rigtig sød og rar mand.
Til at starte med kan Jess og Ed ikke fordrage hinanden, men de bliver ført sammen under højest usædvanlige omstændigheder, og de kommer til at forandre hinandens liv.

"Jess' mormor havde tit sagt, at nøglen til et lykkeligt liv er en dårlig hukommelse. Det var ganske vist, inden hun blev dement og begyndte at glemme, hvor hun selv boede, men Jess kunne godt se, hvad hun mente."

"En plus en" er ret forudsigelige i sit plot, og man gennemskuer derfor hurtigt, hvad der kommer til at ske. Men det gjorde ikke så meget, jeg nød at læse om både Jess og Ed, og hvordan deres liv, forhold og ikke mindst dem selv, udviklede sig igennem bogen. Det er en virkelig hyggelig og sød bog, som man rigtig kan slappe af og koble fra med. 

Bogen er bygget op sådan, at der skiftevis kommer et kapitel med Jess' perspektiv og derefter et kapitel med Eds perspektiv, og så en gang imellem kommer der et kapitel, hvor det enten er Tanzie eller Nicky der fortæller. Denne måde at dele fortællingen op på, synes jeg er virkelig god, da jeg godt kan lide at se, hvad og hvordan de forskellige karakterer oplever, hvilket jeg synes er med til at give lidt mere dybde til personerne. 

"En plus en" er en bog der vil få dig til at grine og smile, det er en super sød feel-good bog. Jeg læste den meget hurtigt, da jeg bare måtte vide, hvad den endte med. 

Hvad synes I om "En plus en"? og har I en favorit blandt hendes bøger?




mandag den 10. august 2015

"Nattens Skygge" (All Souls Trilogy #2) af Deborah Harkness

"Nattens Skygge" (org. titel "Shadow of Night") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Nattens Skygge" starter der, hvor "Heksenat" sluttede, Diana og Matthew er, ved hjælp af Dianas evne som tidsrejsende, rejst tilbage til Matthews hjem i Oxford i år 1590. De er rejst hertil for at lokalisere manuskriptet, Ashmole 782, før der bliver fortryllet, samt at finde en dygtig heks, der kan lære Diana at bruge og kontrollere sine evner. Men rejsen tilbage til det Elizabethanske London er farlig og fuld af spioner, men parret modtager hjælp fra Matthews venner i det mystiske selskab Nattens Skole, og Matthew bliver konfronteret med dele fra sin fortid, som han troede var glemte.

"Nattens Skygge" er ligesom "Heksenat" lidt tung i starten, men igen er det noget man lige må kæmpe sig igennem, for den bliver virkelig god, spændende og svær at ligge fra sig jo længere ind man kommer.

I denne bog kan man virkelig mærke at Deborah Harkness er historiker og har boet i Oxford, for alle detaljerne om livet i renæssancen anno 1590 og de historiskepersoner hun får flettet ind i historien, er så godt beskrevet, at man ligefrem føler man er der, hvilket er rigtig fedt. 

Diana er stadig en karakter jeg holder meget af, og jeg kan rigtig godt lide, at følge hendes kamp om, at lære at kontrollere sine kræfter, derudover delte jeg hendes fascination af Oxford i denne tidsperiode. I denne bog lærer vi også mere om Matthew og hans fortid, ting han måske ikke er så stolte af, men som forklare, hvorfor han handler og reagerer som han gør, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da han er meget mystisk i "Heksenat".

På trods af, at den til tider virkede lidt langtrukken, så er det en bog der er værd at læse og opleve. Man bliver suget ind i England i 1590, og man vender side efter side, for at finde ud af, om de finder manuskriptet, og om de finder det før det er forsent. Den er godt skrevet, spændende og god. Jeg glæder mig til at læse bog nummer 3, og se hvad der sker med karakterende.

"Nattens Skygge" er en bog fyldt med fantasi, alkymi, tidsrejser, kærlighed og magiske opdagelser.





torsdag den 6. august 2015

"Endnu en Katherine" af John Green

"Endnu en Katherine" (org. titel "An abundance of Katherines") af John Green, af forlaget Høst og Søn, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2006).Læst på dansk (org. sprog engelsk). 3/5 stjerner.

"Endnu en Katherine" handler om Colin Singleton, en anagramelskende nørd og vidunderbarn, på en mission for at påvise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i to slags individer: Droppere og Droppede. For når det handler om piger, og det gør det tit for Colin, så har alle en type, og Colin kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine, for 19. gang. Colins ven Hassan, beslutter at tage Colin væk fra det hele, så de tager på roadtrip. De ender i Gutshot, Tennessee, hvor de møder pigen Lindsey.

Jeg havde nok lidt for høje forventninger til "Endnu en Katherine" da jeg startede, fordi jeg elskede "Paper Towns" og "The fault in our stars" virkelig højt, for jeg synes ikke denne bog levede op til disse forventninger. Jo det er en sød og sjov historie, men den fangede mig ikke på samme måde som de andre gjorde. Men jeg er dog glad for, at jeg kæmpede mig igennem den, for den blev god, da man nåede omkring halvvejs.

Colin Singleton små irriterede mig til at starte med, med al sin snakken om at blive kendt og gøre en forskel, og hans snak om at vinde Katherine den 19. tilbage, jeg har aldrig været særlig god til små ynkelige drenge. Men henimod slutningen, groede han på mig, og jeg begyndte at holde af ham. Hassan var virkelig sød og sjov, og jeg kunne godt lide at følge ham og Colin, og deres venskab.

"Nørder siger altid, at de er skideligeglade med at være populære; men - det ikke at have nogen venner, det stinker. Jeg har aldrig selv været særlig vild med dem, der var 'seje' - jeg syntes, de var nogle åndsvage små røvhuller. Men på nogle måder ligner jeg dem sikkert selv."

"Endnu en Katherine" indeholder den samme humor som resten af John Greens bøger, denne bog har dog det anderledes træk, at den indeholder fodnoter, med facts, anagrammer eller små kommentarer/ uddybende historier, til noget der bliver sagt i bogen. Til at starte med synes jeg det var lidt spøjst, og fandt det lidt svært, fordi jeg ikke normalt læser fodnoter, når jeg læser til studiet, men jeg synes faktisk det fungerede ret godt. Jeg synes det gav noget godt til bogen, og det gav god mening i forhold til karakteren Colin, der som vidunderbarn går meget op i detaljer og facts. Så det gjorde det egentlig lidt sjovere at læse om ham, når man fik fodnoterne med. Derudover synes jeg også det er lidt sjovt med alle Colins anagrammer, og meget nørdet.

"Endnu en Katherine" indeholder en lille smule matematik med nogle få grafer og ligninger, men det er ikke noget der skal skræmme folk væk, for det mest indviklede af matematikken, er samlet bagerst i bogen, i en del som man ikke behøver at læse. Men jeg synes nu det er lidt sjovt, at han prøver at lave en teori, som skal bevise at man kan forudse, hvem i et forhold der vil droppe den anden.

"Man kan elske et andet menneske for højt, tænkte han. Men man kan aldrig elske folk lige så meget, som man kan savne dem."

På trods af at den er lidt lang tid om at komme ordentlig igang, og at jeg var lige ved at opgive, så er jeg glad for at jeg ikke gjorde det. "Endnu en Katherine" overraskede mig til sidst, og blev en god, sød og sjov, coming of age bog.

Desuden fandt jeg en del gode citater i den, da John Green er ret god til at sætte ting lidt i perspektiv.

"Bøger er de ultimative Droppede: Læg dem fra dig, og de venter på dig til evig tid; giv dem opmærksomhed, og de gengælder altid din kærlighed."





tirsdag den 4. august 2015

Filmatisering af "Paper Towns"


Normalt er jeg ret nervøs når jeg skal se en filmatisering af en bog jeg har læst, da jeg aldrig rigtig synes de lever op til mine forventninger, og alt for ofte mangler nogle ting, jeg gerne ville have haft med. Men lige med "Paper Towns" var jeg ikke så nervøs, men mere spændt, da filmatiseringen af "En flænge i himmelen" var virkelig god, og "Paper Towns" skuffede bestemt heller ikke. Den var god og holdt sig ret godt til bogen, hvilket betyder rigtig meget, der var dog nogle ting som manglede, men det gjorde ikke det store. 

Hovedpersonerne Margo og Quentin synes jeg var rigtig godt castet. Jeg synes Cara Delevingne passede rigtig godt til rollen som Margo, og hun fik fanget hendes personlighed rigtig godt. Nat Wollf gav også noget rigtig godt til Quentin, den lidt kiksede, men søde fyr. 
Jeg synes dog at dem der spillede Radar og Ben så lidt for unge ud, men de var sjove, så det gjorde ikke noget.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, og er helt klart en film jeg skal se igen. Den får sit budskab ud, og viser venskaberne og forelskelserne rigtig godt. Jeg grinte, græd og hyggede mig gevaldigt.

Hvad synes I om filmatiseringen af "Paper Towns"?