mandag den 29. januar 2018

"Akkanas gåde" (Panteon-sagaen #2) af Boris Hansen

"Akkanas gåde" af Boris Hansen, af forlaget Tellerup, udgivet i 2017. Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Akkanas gåde" starter hvor "Vejen til Panteon" sluttede. Lucas' jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden. 
Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes søgen afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende. 
Alt dette er Mehmet uvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse ... ind i Storbyens mørke hjerte.

Jeg har virkelig haft glædet mig til at læse denne bog, da "Vejen til Panteon" virkelig sluttede irriterende. Nu er den så endelig læst, og hold nu op, hvor var den var bare al ventetiden værd. "Akkanas gåde" er virkelig god og actionspækket fra start til slut!

Jeg holder stadig meget af Theodor og Ron. Ron er stadig ret irriterende, på den der flabede måde, men han udvikler sig en smule igennem denne bog, og finder ud af, at den han var en gang ikke nødvendigvis er den han er i dag, hvilket er lidt en udfordring for ham.
Theodor har en meget logisk sans, og finder sin viden i bøgerne. Denne gang var der dog ikke lige så mange referencer til litteratur som i den forrige, men har var stadig meget hyggelig. 
Lucas er stadig den der antihelt, der bare gerne vil finde Cassandra og have hende med hjem, så alt kan blive som før, og han giver ikke op så let. Han irriterer mig stadig en smule, men i denne bog ser han dog tingene mere i øjnene, hvilket jeg synes er fremskridt for ham. 
Englen Saida holder jeg også meget af, da hun er modig, badass med et sværd og så kæmper hun for de ting hun tror på, selvom de kan have konsekvenser. Man lærer hende bedre at kende i denne bog, og man får en større forståelse for, hvorfor hun reagerer som hun gør. 
I denne bog lærer vi også Mehmet og Julia bedre at kende, hvilket jeg var rigtig glad for. De er personer man kommer til at holde af. De ser deres frygt i øjnene, og tager chancer, selvom deres normale instinkter stritter imod. 

"Vi er alle sammen bare små tandhjul i en stor maskine. Ingen interesserer sig for andet end den del af virkeligheden de selv befinder sig i."

Bogen foregår både i Panteon og i vores verden i en nær fremtid, i et område kaldet Storbyen, hvor Mehmet og Julia bor. Storbyen er der man bliver sendt hen, når man bliver voksen, og derfor ikke længere kan bo i Zonen. Der hvor Mehmet bor virker det primært som om det er et slumkvarter, hvor man lever trivielle liv. Man arbejder stort set hele dage, tjener næsten ingen penge, og man har derfor ikke rigtig råd til så meget. Jeg synes det var spændende at få et indblik i Panteon, og få denne verden udvidet, samtidig med at man hører om den verden de alle kommer fra, og som er der Mehmet og Julia stadig befinder sig. Kortet i bogen brugte jeg også en del, da det er nemt at orientere sig på. Desuden elsker jeg bare kort i bøger, da jeg synes det er sjovt at følge personernes rejse, og så er kortene altid så dekorative, og dette kort er bestemt ingen undtagelse.

"Akkanas gåde" er delt op sådan, at kapitlerne skifter mellem Lucas', Saida, Julia og Mehmets perspektiv. Det er ikke skrevet i jeg-form, men man kommer stadig ind i hovederne på personerne, hvilket jeg gode kan lide, da man derved lærer personerne bedre at kende. Derudover kan jeg godt lide, at man får indblik i de forskellige historier der kører sideløbende med hinanden, og i denne bog bliver sammenhængen mellem dem mere tydelig. 

"Akkanas gåde" er en rigtig god og spændende bog, fyldt med action, intriger, mystik og gåder, hemmeligheder, venskab, kærlighed og at kæmpe for det man tror på eller for dem man elsker. Der sker hele tiden noget, og spændingen stiger så siderne nærmest vender sig selv. Bogen formår at overraske, og tingene hænger sammen på måder, jeg ikke selv havde set komme, hvilket var ret fedt. Boris Hansen forstår virkelig at skrive, så man som læser bliver grebet af historien. Og lige som med "Vejen til Panteon", ender "Akkanas gåde" på en ret irriterende måde, så jeg kan næsten ikke vente til at den næste udkommer, for ville gerne læse den nu!



onsdag den 17. januar 2018

Boglige gaver #5 Jule Edition


De sidste par år har jeg følt at december gik alt for hurtigt, da den altid var plaget af eksamensopgaver. I år gik den til gengæld rigtig langsomt, da vi gik og afventede vores søns ankomst, og så kom han endelig seks dage før jul. Til gengæld er januar gået vildt stærkt, og i morgen bliver Njord en måned, hvilket er helt vildt! Dette har med god grund gjort, at bloggen har været ret stille, da alt mit fokus er på ham. Jeg prøver dog stadig at få læst lidt en gang i mellem, når han lige tillader det.

Men med min søns ankomst har det også betydet forandringer i forbindelse med jul. Min mand og jeg har aldrig holdt jul sammen, men nu hvor Njord er kommet til bliver det anderledes. I år vidste vi jo ikke, hvornår han ville komme, da jeg havde termin d. 19. december, og vi havde derfor arrangeret at vi skulle holde jul i vores egen lejlighed i Roskilde, sådan at vi var tæt på hospitalet, hvis det nu var. Vi holdt jul med min far, hans kæreste og min søster, hvilket var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. Vi fik lækker julemad og julegodter, og sunget de vers af julesangene som vi kunne. Jeg fik en masse skønne gaver bl.a. en smuk Adax taske af min mand, en gryde, en brødrister, billetter til "Røde orm" til sommer og meget andet godt. Desuden var jeg så heldig at få to bøger, og så fik min mand og jeg, hver vores find og søg bog af min søster og hendes kæreste, som de havde købt i London.

Jeg fik "The Beauty and the Beast" og "Turtles all the way down", og jeg er bare så glad for dem. Jeg har længe ville læse den originale historie om "The Beauty and the Beast", da jeg synes det er sådan en fin historie. Så da jeg så, at denne ville komme i denne smukke udgave, med interaktive elementer, var jeg ikke i tvivl om, at det var den jeg skulle ønske mig. Så jeg er så glad for at den nu er i min samling, og jeg glæder mig rigtig meget til at dykke ned i den.
"Turtles all the way down" var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have fingre i. Jeg har tidligere læst "Paper towns" og "The fault in our stars" af John Green, og jeg elsker dem, så denne skulle selvfølgelig hjem til mig og bo. Desuden har jeg nu hørt nogen sige, at det er hans bedste bog, så er mega spændt på at læse den nu, det kan kun blive godt!
Desuden fik min mand og jeg som sagt, hver vores find og søg bog. Jeg fik en som hedder "Where's the unicorn" og min mand, som er ret glad for Star Wars, fik "Where's the wookie". Jeg tror der er sikret nogle timers underholdning der, også i selskab med Njord. Så jeg kunne ikke være mere tilfreds!

Jeg håber I alle havde en god jul og et godt nytår, og at I fik lige det I havde ønsket jer. Fik I nogle gode gaver? :)







onsdag den 3. januar 2018

Året der gik og 2017's bøger


Så er endnu et år gået, og hvilket år det har været! Der er sket så mange ting i mit liv, og heldigvis flest rigtig dejlige ting, så jeg må sige, at det har været et fantastisk år. Størst af alt er dog, at jeg blev gravid, og her d. 18 december fødte en skøn lille dreng, en dag før termin. Det er ret vildt at blive forælder, hvor man befinder sig i sin egen lille babyboble, uden nogen tidsfornemmelse. Men hvor er det også bare skønt, og et lille smil og grynt kan smelte mit morhjerte. Dette er også grunden til, at der har været så stille på bloggen de sidste to uger, men al min tid er gået og går stadig med, at lære min lille søn, og alle hans små lyde at kende. Jeg får derfor hverken læst eller blogget for tiden. Men nu fik jeg lige et øjeblik, hvor jeg kan gøre status på året. 

År 2017 var også det år, hvor jeg var i praktik hos forlaget Carlsen, hvilket var super fedt og lærerigt. Jeg fik et meget større indblik i forlagsverdenen, og hvad det vil sige at arbejde med bøger fra manuskript til selve udgivelsen. Desuden er de bare super søde, alle dem der arbejder på forlaget Carlsen, og jeg har virkelig nydt at være der.
Derudover var 2017 året, hvor jeg afsluttede min bachelor i Informationsvidenskab og Kulturformidling på KU. Tænk at tre år skulle gå så hurtigt. Jeg startede på kandidaten i september, men er nu gået på barsel. 

Men nu skal det handle om bøgerne. Mit læsemål for 2017, var ligesom år 2016 sat til 30 bøger. Men grundet stress med praktikopgave og bachelor, samt manglende energi under min graviditet, har der været lidt pauser imellem min læsning. Jeg har derfor, her ved årets udgang, kun nået at læse 25 bøger, men alt taget i betragtning, så er jeg godt tilfreds. 

De 25 læste bøger, svarer til 5956 læste sider i 2017. Den længste bog jeg læste var "I døden og videre" af Jacob Kokkedal, der er på 475 sider. Den korteste jeg læste var "Mammutjægeren" af Tine Nord, der er på 15 sider. 

Ligesom de forrige år, er det svært at sige, hvilken eller hvilke bøger der har været den bedste i 2017, men en serie som "Ilttyv" af Nicole Boyle Rødtnes tog mig virkelig med storm. Den er så velskrevet, at man som læser bare sluger den råt, og så er det bare et virkelig gennemført univers, fyldt med spænding og plottvists, som hun har fået skabt der. Derudover overraskede Jeffrey Archer mig virkelig med "Hvor der er vilje", da jeg var overbevidst om, at det ikke var noget for mig. Der tog jeg godt nok fejl, og jeg læste den på ingen tid. Jeffrey Archer skriver virkelig godt! Jeg glæder mig i hvert fald til at fortsætte serien. Desuden har jeg læst rigtig meget af danske forfattere, hvilket har været super fedt. Vi har virkelig nogle dygtige forfattere her i Danmark, der både er dygtige til det realistiske, men bestemt også indenfor fantasy genren. Jeg var specielt glad for "I døden og videre" af Jacob Kokkedal. Det er episk fantasy, og den var bare rigtig god, selvom den til tider gentog sig selv lidt. Men det var skønt at læse noget i den genre igen, da det ikke sker så tit. Den er dog ikke med på billederne her, da den pt. er udlånt. 
Jeg har haft en masse gode læseoplevelser, og håber at år 2018 bliver lige så godt!

I år havde min gode veninde Louise, som har bloggen The Secret Life of a Book Collecter, i samarbejde med Elena fra Litteraturhuset, arrangeret et Bogbloggertræf som foregik hos Paludans Bogcafé i København. Det var et super hyggeligt arrangement, og jeg fik snakket med en masse bogbloggere, både nogle jeg kendte i forvejen, men også nogle jeg kun kendte fra deres blogs eller instagrams. Derudover har jeg været så heldig, at få lov til at interviewe Nicole Boyle Rødtnes, i forbindelse med udgivelsen af serien "Ilttyv", hvilket jeg er utrolig beæret over. År 2017 var også året, hvor jeg endelig kom afsted på Fantasy Bogmesse på Herlufsholm. Det var en super fed oplevelse, og skønt at omgive sig bøger der alle er inden for den genrer jeg elsker mest, nemlig fantasy. Måneden efter var det blevet Bogforums tur, og traditionen tro var jeg afsted med Louise. Bogforum skuffer aldrig, og jeg havde en skøn dag, hvor jeg endnu engang fik hilst på Josefine Ottesen, Nicole Boyle Rødtnes og Siri Pettersen, samt hilst på Paula Hawkins. I forbindelse med Bogforum var jeg blevet inviteret til et eksklusivt arrangement af Lindhardt og Ringhof, hvor jeg sammen med en lille gruppe bogbloggere fik mulighed for at møde Jeffrey Archer. Det var et rigtig godt og spændende arrangement, med en ret interessant herre. 

2017 var alt i alt et skønt år, både privat men også på bogfronten. Mit år har været fyldt med rigtig gode læseoplevelser og spændende boglige begivenheder, så jeg glæder mig til at se, hvad 2018 vil bringe. 

For 2018 har jeg sat mit læsemål til 25 bøger. Jeg satser nemlig ikke på, at jeg får læst så meget, når nu jeg også har en lille baby at holde styr på, men man kan jo blive overrasket. 

Tak til alle jer der læser med på bloggen, det betyder rigtig meget for mig, at I har lyst til at læse med, og jeg nyder sådan at læse jeres kommentarer og tanker. Desuden et kæmpe tak til alle de søde forlag og forfattere, der har givet mig en masse skønne oplevelser i årets løb. Det er jeg meget taknemmelig over!

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, og at I alle får et rigtig dejligt læseår! :-D





mandag den 11. december 2017

"Gennem sløret" (Ilttyv #3) af Nicole Boyle Rødtnes

*Bogen er sponsoreret af forlaget Alvilda*
"Gennem sløret" af Nicole Boyle Rødtnes, af forlaget Alvilda, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Gennem sløret" starter, hvor "Under sløret" sluttede. Landet har været i oprør, siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem. 

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse "Gennem sløret", da "Under sløret" virkelig sluttede dumt, og nu efter endt læsning, kan jeg ikke sige andet end WOW! "Gennem sløret" er sindssygt god og spændende!

Troy og Shay er karaktere jeg virkelig holder af at følge. De udvikler sig begge meget igennem alle tre bøger, og i dette sidste kapitel sætter de alt ind for den revolution de tror på. 
Troy kæmper med skyldfølelse overfor både Jana og beboerne fra under sløret, men han gør alt for, at gøre det godt igen, og få folk til at se løgnene i øjnene.
Shay kæmper med sin samvittighed i forhold til at samarbejde med Marton, når hun ved, hvad han har gjort, men hun ligger også planer. Hun er blevet meget mere selvstændig igennem de tre bøger, og selvom der stadig er mange ting der skræmmer hende, så tør hun tage flere chancer og kæmpe for det hun tror på. Hendes forhold til Ian udvikler sig også, og det er skønt at se. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for Ian og hans drilleri og flabethed.

"Indtil nu har det virket som en uopnåelig drøm at få lavet en revolution, men nu ... Med det her bevis kan ingen nægte at høre efter."

I denne bog befinder vi os primært over sløret, både på de lavere niveauer, men også oppe på det øverste niveau, hvor de rige bor. Dog får vi også et hurtigt indblik i livet under sløret, og hvad der skete der efter Troy kom op igen. Desuden kommer vi atter til New Town, som er en stor by, der er opbygget anderledes end Hovedstaden. Jeg kan rigtig godt lidt, når vi som læsere bliver taget med rundt de forskellige steder, hvor man virkelig kan se klasseforskellen. Den verden Nicole har skabt er meget troværdig, og man kan nemt forestille sig alle broerne, platformene med træer, og hvordan et slør dækker den tågede jordoverflade.

Kapitlerne i bogen skifter mellem Shay og Troys perspektiv, hvilket jeg er ret glad for. På den måde får man nemlig et større indblik i både karakterende, deres tanker og oplevelser, men det giver også noget mere til selve historien. Ofte oplever de nemlig forskellige ting, da de er ude på hver deres mission, hvilket er spændende for læseren at følge, da det hele i sidste ende hænger sammen. 

"Folk er stimlet sammen i grupper. De diskuterer. Flere ser vrede ud, og endnu flere bange. Uanset om de tror os eller ej, er alle vist klar over, at en kamp er på vej." 

"Gennem sløret" er en bog der er helt umulig at ligge fra sig. Den er spændende fra start til slut, og med kapitler der næsten alle slutter på cliffhangers, bliver man nødt til at læse, til man har vendt sidste side. Jeg slugte den råt, og er helt ærgerlig over at der ikke er mere!
Det er en fantastisk bog, og jeg både hader og elsker slutningen, for hold nu op altså! 

Så hvis du sidder og spekulerer over, hvilken dystopisk fantasy serie du skal kaste dig over næste gang, og måske ønske dig i julegave, så synes jeg at du skal læse "Ilttyv-serien", for man får spænding og en gribende historie. "Ilttyv" er en af de bedste serier, jeg længe har læst!




onsdag den 6. december 2017

Bøger fra Bogforum 2017

*Jeffrey Archer bøgerne er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof*

Som lovet kommer her et lille indlæg, med de bøger jeg kom hjem med fra Bogforum. 

Bogforum er som altid et dejligt sted at være, med en skøn stemning, bogglade mennesker, og forlag der lokker med en masse lækre tilbud. Imod min gode vilje købte jeg ikke nogle bøger i år, da jeg næsten lige havde været på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, hvor jeg købte to bøger. Dette betød dog ikke, at jeg ikke kom hjem med nogle bøger. Jeg var nemlig forbi Plusbog.dk der delte goodiebags ud til forbipasserende. Og så var jeg så heldig, at modtage de tre første bind i "Clifton-krøniken", som Lindhardt og Ringhof var så søde at sponsorere, til det arrangement jeg var til med Jeffrey Archer. 

Jeg er ret glad for den bunke, jeg kom hjem med, og jeg glæder mig især til at fortsætte Jeffrey Archers serie, da jeg virkelig var begejstret for "Hvor der er vilje". Desuden var jeg jo så heldig, at han signerede dem alle tre. Goodiebagen fra Plusbog.dk indeholdt en bog, lidt mundgodt, som er væk nu, og nogle meget fine bogmærker. Så min bogmærkesamlingen vokser lige så stille, og der er kommet mange fine til. Så måske jeg snart skulle vise den frem igen?
Bogen goodiebagen indeholdt, var et eksemplar af "Vagten" af Peter Terrin, som jeg faktisk aldrig har hørt noget om, den lyder dog interessant, så det bliver spændende. 

Fra Goodiebag:
  • "Vagten" af Peter Terrin. Forlaget Turbine.

Sponsoreret af Lindhardt og Ringhof:
  • "Hvor der er vilje" (Clifton-krøniken #1) af Jeffrey Archer.
  • "Faderens synder" (Clifton-krøniken #2) af Jeffrey Archer.
  • "En velbevaret hemmelighed" (Clifton-krøniken #3)  af Jeffrey Archer.

Var du afsted på Bogforum? og fik du købt noget godt? 







tirsdag den 5. december 2017

"Jorden brænder" (Spirit Animals: Totemdyrenes fald #2) af Victoria Schwab

*Sponsoreret af forlaget Alvilda*
"Jorden brænder" (org. titel "Broken ground") af Victoria Schwab, af forlaget Alvilda, udgivet i 2017 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Jorden brænder" fortsætter hvor "Udødelige vogtere" slap. En ældgammel, ond kraft er vågnet under Erdas. Den gemmer sig i skyggerne og smitter alt, hvad den kommer i berøring med. Selv den hellige forbindelse mellem mennesker og totemdyr, som har holdt Erdas i balance gennem tiderne, er under angreb. Fire unge helte, Conor, Abeke, Meilin og Rollan, sætter alt ind på at bekæmpe den mørke kraft. Sammen med deres totemdyr begiver de sig ud på en desperat rejse, som fører dem dybt ned under jorden og til de yderste afkroge af verden. Men uanset hvad de gør, virker det, som om fjenden altid er et skridt foran dem. Nu ser det dog ud til, at de måske får hjælp fra en uventet kant. 

Jeg havde virkelig glædet mig til, at fortsætte denne serie, da "Udødelige vogtere" virkelig sluttede irriterende, med hele to cliffhangers. Det var derfor skønt at fortsætte historien, og se den folde sig mere og mere ud. "Jorden brænder" er rigtig god og spændende!

Jeg holder stadig meget af karakterende, men Abeke må være min favorit. Hun er meget loyal overfor sine venner, og er desuden rigtig sej. Meilin er begyndt at irritere mig lidt, fordi hun er meget fordomsfuld, og ikke rigtig stoler på folk, selvom hun nok har gode grunde til ikke at gøre det. Jeg har jo som sagt ikke læst den tidligere serie.
Totemdyrene er også hyggelige at følge, og jeg synes det er ret interessant, hvordan de og deres mennesker bliver sat på en lille test, når wyrmen prøver at svække deres bånd. For hvor tætte er de egentlig uden deres bånd? 
I denne bog bliver vi også præsenteret for en gruppe maskeklædte personer, i røde kåber. De er meget mystiske, og hverken læseren eller hovedpersonerne i bogen, kan finde ud af om det er nogle man kan stole på, til trods for at de hjælper grønkåberne.

"Der er ingen nemme veje i livet. Der er heller ingen svære. Der er kun de veje, vi ønsker at tage, og de steder, de fører os hen."

De fire børn er stadig på mission. Conor og Meilin er stadig fanget under jorden, og prøver at finde hen til Evighedstræet. Abeke og Rollan er blevet sendt ud på en ny mission, der fører dem et nyt sted hen i Erdas. Vi bliver derfor præsenteret for at nyt område i Erdas, et område som mange af grønkåberne har mange bekymringer om, fordi det har været beboet af oprører. Det var fedt at få udvidet verdenen, og høre mere om de forskellige områder og de mennesker der bor der, sådan at man får et indblik i de forskellige kulture i Erdas.

I "Jorden brænder" skifter kapitlerne, ligesom i den forrige, mellem at følge Conor og Meilin på deres mission, samt Abeke og Rollan og deres mission. Jeg kan rigtig godt lide når man skifter imellem personerne, da man dermed får indblik i deres forskellige oplevelser og missioner, og derfor ikke går glip af nogle af de spændende ting. Desuden er det meget rart, når nu de er afsted på forskellige missioner, og man dermed kan kæde de forskellige begivenheder sammen til sidst. Derudover er der nogle enkelte kapitler, hvor man følger rødkåberne, som er de mystiske maskerede, der bevæger sig i skyggerne. Man får dermed et lille kig ind til, hvem de er, uden dog at afsløre noget, sådan at de bevare mystikken. Hvilket var fedt!

"Det hjælper ikke noget at lade, som om fortiden ikke er sket. Vi kan ikke slette den. Vi kan kun prøve at komme videre fra den."

"Jorden brænder" er en rigtig god og spændende bog, der fanger fra start til slut. Den er svær at ligge fra sig, da der sker rigtig mange ting, og med kapitler der ofte slutter irriterende, ja så vender siderne nærmest sig selv. Plottet i historien bliver udfoldet mere og mere, og spændingen bliver ved med at stige. Desuden ender "Jorden brænder" også med hele to cliffhangers, og man har bare lyst til at gribe den næste bog med det samme, for at finde ud af, hvad der skal ske med de fire børn, deres følgesvende og totemdyr. Så den må meget gerne snart udkomme!




mandag den 4. december 2017

Bloggerevent med Jeffrey Archer på Bogforum

*Bøgerne er sponsoreret af Lindhardt & Ringhof*

Kort før Bogforums start modtog jeg en mail fra Lindhardt og Ringhof, hvor de inviterede mig til eftermiddagste i selskab med selveste Jeffrey Archer, til en snak om hans serie "Clifton-krøniken". Jeg læste hans bog "Hvor der er vilje", som er første bog i serien, tilbage i januar måned, og jeg var helt vild med den, så der var ingen tvivl, jeg skulle helt sikkert med! 

Arrangement foregik søndag eftermiddag på Bogforum, hvor jeg sammen med ni-ti andre bogbloggere mødtes nedenfor rulletrappen, og sammen gik op til lokalet, hvor arrangementet skulle afholdes. Inden Jeffrey Archer dukkede op sammen med sin danske redaktør, fik vi lige af vide at han altså var en ret speciel personlighed, som nok skulle sige sin ærlige mening. 

Rikke, fra Lindhardt og Ringhof, havde fået lov til at være ordstyrer, men hun skulle egentlig bare sætte ham i gang, og så kørte han ellers bare af sig selv. Jeffrey Archer fortalte at det var hans bog "Kane and Abel" der i sin tid startede det hele, og var med til at ændre hans liv. Han gjorde dog lige opmærksom på, at den ikke er udkommet på dansk, hvilket han synes de burde gøre. I Danmark er han dog blevet utrolig populær efter "Clifton-krøniken" er udkommet. Det er en serie på syv bøger, hvoraf tre er udkommet på dansk.

Han snakkede om at Harry og Emma, som er hovedpersonen og hans elskede, er inspireret af ham selv og hans kone, i hvert fald trefjerdedele bygger på deres liv. Han fortalte at den syvende og sidste bog i serien lige er udkommet i både England og USA, hvilket var lidt hårdt, pga. den slutning bøgerne skulle have. Han har modtaget flere e-mails fra voksne mænd, der fortalte at de havde grædt da de læste den. Selv var han ret afklaret med det, og han var egentlig klar til at sige farvel til Harry, da det er en serie han har arbejdet med i syv år, og som havde en uundgåelig slutning. Han fortalte, at han gennem sin skriveproces ikke har haft nogen idé om, hvad der skulle ske, og at det faktisk kun var med den syvende bog, at han vidste det, da det var ret klart. Dette fandt jeg ret interessant, da jeg selv gerne vil være forfatter, men har svært ved at sætte mig og skrive, når jeg ikke ved, hvad der skal ske, da jeg ofte kun har starten eller slutningen på en fortælling. Men måske jeg bare skal prøve at gøre som Jeffrey Archer og bare skrive, og så lade mig overraske. 

Archer er meget stolt af det, han har opnået med "Clifton-krøniken", da han også kan se, at hans skrivestil har ændret sig, og heldigvis til det bedre. Han er en meget dedikeret forfatter, og beskriver også sig selv som en meget dreven person, der gerne vil gøre alting bedre. For hvis der ikke er en udvikling, og man ikke bliver bedre til det man laver, hvad er så meningen med det? Han kan bruge flere timer på et enkelt ord, det skal nemlig være det helt rigtige, og han går ikke videre, før det ord han har valgt er helt perfekt. Han vil altid være bedre, og vil gøre alt for ikke at blive doven. Han vil ikke kunne give andre end sig selv skylden for sin fiasko, og han vil hellere kunne sige, at han gjorde sit bedste, end at hvis han havde brugt længere tid på den, ville den have været bedre. Derfor er hans skriveplads, i huset "Writers Block" på Mallorca, også vendt ud mod havet, sådan at han undgår unødvendige forstyrrelser. Han vil nemlig ikke have nogle undskyldninger for, at han ikke har fået skrevet. 

Da han bliver spurgt til sin skriveproces, svarer han, at han skriver alting i hånden. Det med computere og skrivemaskiner har aldrig fungeret for ham, og han finder en form for tilfredsstillelse i, at se pennen bevæger sig over papiret, og de ord der dukker frem. Men fordi han skriver sine ting i hånden, er hans første udkast altid vildt lange. Desuden fortalte han, at han har en tidsplan, som han følger dagligt, hvor han står tidligt op, skriver i to timer, holder to timers pause, skriver i to timer, holder to timers pause osv., og så går han tidligt i seng, og så starter det ellers forfra. Han bruger flere hundrede timer på sine udkast, og når hele bogen er færdig har han brugt flere tusind timer, fordi den bare skal være perfekt.

Jeffrey Archer forstår ikke, at man som forfatter gider skrive bare fordi man ved det vil sælge, når man i stedet hele tiden kunne prøve at blive bedre og overraske sine læsere. Han synes det er dovent gjort. Han frydede sig derfor også over, at han havde hørt om en forfatter, der ikke længere blev udgivet i Danmark, fordi bøgerne ikke solgte, da læserne havde opdaget at forfatteren var blevet doven.

Efterfølgende svarede han på de spørgsmål der nu måtte være. Han var meget interesseret i at høre, om der var nogle af os bogbloggere, der ønskede at være forfatter, hvilket der var. Han gjorde det meget klart, at de ting han havde fortalt om, f.eks. hvordan han gjorde tingene, ikke nødvendigvis gjorde sig gældende for alle, men han ønskede os alle held og lykke med det. Desuden gav han det tip, at man selv oversatte sin bog til engelsk og sendte det til et forlag i udlandet. Han havde nemlig mødt utrolig mange der ikke kunne blive udgivet i udlandet, fordi forlagene ikke var interesserede, da de først skulle oversættes. Så han mente det måske var et forsøg værd, da han synes det var ærgerligt, at det skulle holde os fra at blive opdaget i udlandet. Derudover sagde han, at han synes at den første bog i hans serier, eller bare generelt, skulle sælges til næsten ingen penge, for når folk så havde læst den, så skulle de nok købe de andre, på trods af prisen. Det tip kunne jeg egentlig godt lide, og efter min tid i boghandlen kan jeg også se, at manden jo faktisk har ret.

Til sidst kunne vi få signeret vores eksemplarer af hans bøger. Lindhardt og Ringhof var så søde, at de sponsorerede et eksemplar af alle tre bøger i "Clifton-krøniken" til os bogbloggere, og jeg fik selvfølgelig signeret dem alle tre. Jeffrey Archer gav sig også tid til at small-talke mens han signerede, og efter vi havde fået en lille snak om, hvordan man udtalte mit navn, spurgte han mig, hvad jeg ville være, når jeg blev "stor", hvortil jeg svarede, at det vidste jeg ikke helt, men at jeg altid havde drømt om, at blive forfatter, og så ønskede han mig held og lykke. 

Alt i alt var det et rigtig godt og utrolig spændende arrangement, med en sjov, karismatisk person, som jeg kom til at holde meget af. Jeg kunne godt have brugt flere timer på, at lytte til Jeffrey Archer, og hans pointer omkring det at være forfatter.  

Tusind tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen til et rigtig godt arrangement, og for at sponsorere de tre første bøger i "Clifton-krøniken", jeg glæder mig meget til at læse videre!