mandag den 21. maj 2018

"En Ulv, en And og en Mus" af Mac Barnett

"En Ulv, en And og en Mus" (org. titel "The Wolf, the Duck, and the Mouse") af Mac Barnett, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"En Ulv, en And og en Mus" handler om en mus der en tidlig morgen bliver slugt af en ulv. Inde i ulvens mave møder musen en and, som er ret glad for at bo i ulvens mave, for der behøver den ikke frygte for sit liv. Musen og anden er glade for deres liv i ulvens mave, og vil beskytte ulven mod fare.

Jeg var ret spændt på at læse denne fine billedbog, da den lød både skør og sød, hvilket den virkelig også var. "En Ulv, en And og en Mus" er en rigtig god og sjov bog, som fik mig til at le!

"En Ulv, en And og en Mus" er på 38 sider. Der er ikke meget tekst i bogen, og den smule der er fylder ikke meget på siderne, der er fint dekoreret med store billeder. 

"Jeg blev ganske vist slugt, men jeg har ingen planer om at blive ædt."

Jeg kan rigtig godt lide de søde billeder som Jon Klassen har lavet til historien. De har et fint, barnligt udtryk, der passer rigtig godt til historien. Billederne er holdt i meget dæmpede farver, men motiverne er store og der er masser af liv i dem. 

"En Ulv, en And og en Mus" er en sød, sjov og utrolig fjollet historie, som underholdt mig meget, og fik et smil frem på læben. Jeg glæder mig i hvert fald til min søn bliver lidt ældre, sådan at jeg kan læse historien om de tre dyr for ham. For jeg er næsten sikker på, at han også vil synes den er fjollet og god. Jeg kan i hvert fald klart anbefale den, da den er meget hyggelig. 



fredag den 18. maj 2018

"Heksejægerens bytte" (Dragernes Konge #1) af Pernille Eybye

"Heksejægerens Bytte" af Pernille Eybye, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Heksejægerens bytte" handler om Taysin og Lill der må flygte fra alt de kender, da en gruppe heksejægere kommer til deres by. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør. Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag, hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp. For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skænselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf. 

Jeg har altid fundet hekse og deres kræfter spændende, og jeg var derfor spændt på at læse denne fantasybog, hvor det er livsfarligt at være heks eller troldmand. "Heksejægerens bytte" skuffede bestemt ikke, da den var rigtig god og meget medrivende!

Jeg holdt meget af bogens to hovedpersoner, Taysin og Lill. 
Taysin er en utrolig sød og loyal fyr, der hjælper alle dem han kan, også selvom det kan få konsekvenser. Han er meget modig, og sætter lidt for ofte andres behov før sine egne. Derudover er han forelsket i Lill, og har været det i mange år, han tør bare ikke sige det til hende.
Lill er en meget genert og tilbageholden pige. Hun holder sig for sig selv, både fordi hun er nervøs omkring folk, men også fordi hendes far ikke vil have hun går ud alene, desuden synes folk hun er en særling. Hun er sød og hjælpsom, og hvis Taysin beder hende om noget, stiller hun næsten ikke spørgsmålstegn ved det. Hun er nemlig forelsket i ham, men tør ikke sige det til ham. 
Artain synes jeg var en ret interessant karakter. Han er heksejæger, og en modbydelig en af slagsen. Han elsker at pine folk, og har en evne til at få dem til at snakke. Selvfølgelig hadede jeg ham, men der var nu noget spændende over ham, som jeg håber bliver udforsket mere i de næste bøger.

"Heksejægerens bytte" finder sted i Landet Perina. Jeg kunne nemt se byerne, med de snørklede gader og små boder for mig, samt landskaberne med deres støvede veje. Det hele er rigtig godt beskrevet, og vi bliver taget med til rigtig mange forskellige steder. Desuden indeholder bogen et kort, hvilket er noget jeg normalt elsker. Dette kort er da også rigtig flot, men jeg synes det er lidt underligt at det ikke er alle byer og steder der bliver vist på kortet. Jeg savnede i hvert fald, at man meget tydeligere kunne følge deres rejse ved hjælp af kortet. 

"Hun knyttede hænderne og gjorde hvad hun kunne for at blive ved med at trække vejret. Den viden at hun snart skulle dø, splintrede tankerne, men den var samtidig så uforståelig at et tæppe af uvirkelighed lagde sig omkring hende."

Bogen er bygget sådan op, at kapitlerne bliver fortalt af enten Taysin eller Lill, dog ikke i jeg-form. Jeg kan rigtig godt lide denne måde at fortælle historier på, da jeg synes det er fedt at komme ind i hovederne på de forskellige karaktere, og høre deres tanker og mærke deres følelser. I dette tilfælde følges personerne godt nok ad på deres rejse, men de har begge forskellige oplevelser af begivenhederne. Derudover har både Taysin og Lill en hemmelighed, og det var interessant at høre deres tanker om dem. Især Taysins hemmelighed er jeg nysgerrig efter at få mere af vide, men forhåbentlig kommer der mere om den i de næste bøger. Desuden var det også lidt sjovt at høre deres tanker om hinanden, da de er forelskede i hinanden, uden at den anden dog ved det. Deres forelskelse blev dog lidt irriterende til sidst, da de bruger hele bogen, som er på lidt over 600 sider, på at misforstå hinandens signaler og være usikre, og der er også lidt trekantsdrama involveret. Det blev lidt for meget til min smag, og jeg blev ret irriteret på dem. 

Når det så er sagt, så er "Heksejægerens bytte" en rigtig god, spændende og medrivende bog, der holder sine læsere fangede. Nogle gange kunne den godt virke lidt langtrukken, men så lige pludselig sker der en hel masse, og plottet udfolder sig på måder der ofte kom bag på mig, hvilket var super fedt. Bogen holdt mig fast, og den var rigtig svær at ligge fra sig, især når et kapitel endte på en spændende cliffhanger. Jeg er i hvert fald spændt på at høre mere om Taysins hemmelighed, kong Tarodan og generelt bare, hvad der videre skal ske med karakterende.

Desuden er jeg ret spændt på den næste bog i serien. Serien "Dragernes Konge" er nemlig et samarbejde mellem Pernille Eybye og Carina Evytt. Den næste bog i serien er derfor skrevet af Carina Evytt, og handler om nogle andre karaktere end dem vi har lært at kende i denne bog. Jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at fungere, og hvordan de to historier kommer til at hænge sammen. 



søndag den 6. maj 2018

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Skæbnebrevet" handler om 16 årige Maya, der ønsker at ændre sin skæbne. Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet. Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg var ret spændt på at læse "Skæbnebrevet" da den lød virkelig spændende og interessant. Den levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det var stadig en god og medrivende historie. 

Maya, bogens hovedperson, er ret bange for døden, og især det at være alene i døden. Derfor går hun imod regeringens anbefalinger der siger, at man skal være lidt mere moden end 16 år når man åbner brevet, men at det skal åbnes inden man bliver 40. Maya åbner det dog med det samme, sådan at hun kan forberede sig, og være sammen med sin bedsteven på sin dødsdag. 
Hannibal holdt jeg hurtigt af. Han er en enspænder og lidt underlig mand der lever alene ude i skoven. Han stoler ikke på nogen, og specielt ikke regeringen, og så elsker han bare gammeldagsvåben. 

"Alt er hele tiden i bevægelse. Intet forbliver som det er. Hvis ikke alting blev ved at forandres, eller dø om du vil, så ville der ikke være nogen udvikling."

"Skæbnebrevet" foregår i en nær fremtid i 2108, men det der ligger til grunde for teknologien i 2108 startede allerede i 2039, hvilket jeg synes var meget interessant og ret skræmmende. For det Sibylla kan, når den forudsiger, hvornår folk dør ud fra deres gener, er en ret skræmmende og egentlig også ret realistisk tanke. Vores teknologi udvikler sig hele tiden, og med al den forskning i gener, er det måske ikke så langt ude, at en maskine som Sibylla skulle blive opfundet. Måden Sibylla bliver brugt på til at kontrollere folk, rejser mange spørgsmål i forhold til folks frie vilje, og det etiske i brugen af teknologi og viden. Det er nemlig meningen at Sibylla skal skabe fred, da folk ikke vil have tid til at hade hinanden og gå i krig, når de ved hvornår de skal dø, for så er det nemlig vigtigere at leve livet, og få så meget ud af livet som muligt.

Sproget i bogen er letforståeligt og kapitlerne er ikke specielt lange, men slutter stort set alle sammen ret spændende. Man bliver derfor nødt til at snuppe et kapitel mere og et kapitel mere, og før man ved af det er bogen slut.  

"Hvad er et liv værd? Det har jeg spurgt mig selv mange gange de sidste par dage. Det er ikke fordi jeg ved det nu, men tro mig, når jeg siger, at det i hvert fald ikke er at ofre andre. Lige meget hvad målet er."

Det der gjorde at den ikke helt levede op til mine forventninger, var fordi det hele simpelthen gik for hurtigt. Bogen er på 248 sider og er ikke en del af en serie. Der skal derfor klemmes rigtig meget handling ind, på meget få sider, hvilket jeg synes var en skam. Jeg ville gerne have hørt meget mere til oprørsgruppen, og de eksperimenter de var i gang med. De var nemlig rigtig interessante og kunne sagtens have fyldt mere, da der igen blev stillet spørgsmål til moral og etik. Derudover ville jeg gerne have hørt mere til den gruppe af mennesker der lever i Zonen, som beskytter og bytter bøger, da papirbøger ikke er normalt i 2108. Der sker rigtig meget i bogen, rigtig mange gode og spændende ting, men jeg synes ikke rigtig man kom helt i dybden med dem. Jeg tror det ville have klædt "Skæbnebrevet" at være længere, eller være blevet gjort til en serie, sådan at man rigtig kunne gå i dybden med de ting som fungerede rigtig godt, men som desværre blev kortet alt for meget ned. Derudover kom nogle af tingene lidt for nemt til vores hovedpersoner, hvilket nok var fordi det skulle gå så stærkt.

Når det så er sagt er "Skæbnebrevet" en god, spændende og tankevækkende historie. Jeg kunne godt lide at temaet i bogen var forholdsvis realistisk i forhold til, hvad der foregår i verden lige nu både med den forøgede overvågning, men også inden for forskning i gener, og hvordan vi skal gemme og bruge denne viden. Det er i hvert fald skræmmende, hvis en maskine som Sibylla en gang kommer til. "Skæbnebrevet" sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi bruger den viden vi har tilegnet os, samtidig med at den viser os vigtigheden i at leve i nuet, og leve livet fuldt ud, sådan at man ikke behøver frygte døden. Jeg vil dog klart anbefale denne bog til dem som er interesserede i den dystopiske fantasygenrer, da den er nem at starte med. Og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Alexandra Nilssons hånd. 



torsdag den 26. april 2018

Forfatterinterveiw med Signe Fahl

Signe Fahl er aktuel med romanen "Ellekongen - Tågespind 1", der udkom efteråret 2017. Jeg har for nyligt læst den, og efter endt læsning, havde jeg bare sådan en lyst til at stille Signe Fahl nogle spørgsmål. Heldigvis ville hun gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊

1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.
  1. Jeg hører megadårligt og bruger høreapparater.
  2. Jeg står helst op omkring kl.5 om morgenen og nyder en stund i fred og ro og en solopgang. Hvis jeg bliver liggende i sengen til kl.7, har jeg sovet længe, og det er mig fysisk umuligt at blive liggende i sengen længere. Jeg får ondt i ryggen og næsten stress.
  3. Min far er tysk, og jeg læser gerne tyske bøger for at holde sproget ved lige, men også fordi de har et bredt udvalg inden for yndlingsgenren fantasy.
2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Både ja og nej. Jeg havde drømmen, men tog den ikke seriøst, før jeg var et godt stykke oppe i 30'erne.

3. Hvordan kom du på ideen til ”Ellekongen” og Tågespinds serien?
Jeg hørte et gammelt folkesagn om en pige, der blev fortryllet af ellekongen. Hun blev reddet af præsten, men jeg syntes, hun selv skulle have lov at sige sin egen mening om den sag. Så syntes jeg, det var sjovt at lægge handlingen i den tid, hvor man fortalte de historier til hinanden, og så kunne jeg også få kanaliseret al min nørdviden om gamle tiders bondekultur ud i den. Hen mod slutningen af Ellekongen havde jeg fået så mange idéer til en fortsættelse, at jeg vidste, jeg ikke var færdig.

4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Ellekongen”?
Det tog flere år med on/off skrivning. Det er min første færdiggjorte roman, og der var mange ting, jeg skulle lære undervejs. Jeg har opgivet den flere gange, men er blevet ved med at vende tilbage, fordi jeg bare ikke kunne slippe den. Den har været igennem et utal af omskrivninger for at finde en passende udvikling på historien, allerede inden jeg sendte den til forlag. Til gengæld blev den så antaget i første hug.

5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Ellekongen”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?

Ellekongen startede som en art skriveøvelse, hvor jeg beskrev fortryllelsen og gav den gas med en masse naturbeskrivelser. Først bagefter fandt jeg ud af, hvad der mere skulle ske i historien, og det er nok en del af grunden til, at det tog så lang tid, fordi jeg ikke havde en klar idé om, hvilken vej jeg skulle fra starten af.
Med den næste har jeg planlagt det fra starten af, lavet en sceneoversigt og alt muligt … men der sker altså et eller andet under skrivningen, og jeg er kommet et godt stykke væk fra min oprindelige plan. Men min sceneoversigt har alligevel været god at støtte sig til, selvom den har måttet justeres kraftigt løbende. Jeg har kun haft et år til at skrive toeren, så det har været nødvendigt at være mere struktureret, og det hjælper at have en støtteline at holde fast i, mens man famler sig gennem tågen med lygtemænd, der prøver at lokke en på afveje. (Hæ! :-))

6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Ellekongen”?
At gøre den færdig. :-)

7. Er der nogle af personerne i ”Ellekongen” som du ser noget af dig selv i?
Jeg kan godt være lige så stædig som Karen, jeg er en drømmer ligesom Katrine og elsker at fortælle historier ligesom Ane.

8. Jeg var ret glad for en karakter som Daniel og hans flabethed, og din fortolkning af Mosekonen fandt jeg også meget spændende. Men hvilken karakter synes du var den sjoveste at skrive om? Og hvorfor?
Surprise, det var nok Daniel. Det var sjovt at spille hans happy go lucky ud mod Karens seriøsitet. Men jeg var ikke blevet inde i hovedet på Karen en hel bog igennem, hvis ikke jeg havde befundet mig godt. Præsten kunne jeg også godt lide at skrive om, fordi han er så ekstrem.

9. Hvad kan vi som læsere forvente af bind 2 i Tågespinds-serien?
Vi kommer til at lære Daniels verden bedre at kende og får mere at vide om hans og andre karakterers fortid. For at finde sin bror må Karen stå ansigt til ansigt med sin mors forbrydelse, samtidig med at hun skal forholde sig til sit nye liv og ikke mindst den person, hun har valgt at dele det med. Oveni det hele dukker en gammel fjende op, så de får rigeligt at bokse med.

10. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Jeg har interesseret mig for historie i mange år, så meget viden ligger der jo allerede klar, uden at jeg dog kan kalde mig ekspert. Men jeg læser lige op på de specifikke perioder og emner, jeg ved, jeg kommer til at beskæftige mig med. Ellers foregår det løbende, mens jeg skriver, for lige pludselig kan jeg få brug for at undersøge, hvordan man lavede tykmælk eller hvilke planter, der befinder sig i en bestemt type landskab eller hvor mange køer en jævn størrelse gård havde.

Research er ufatteligt vigtigt i min skriveproces. Man kan sige, jeg har sat virkeligheden ud af kraft ved at inkludere sagnvæsener, men i og med at jeg har valgt at skrive i en anden tid forpligter det også til at sætte sig ind i den tid, hvordan mennesker rent faktisk levede dengang. Det gør personerne mere levende, at jeg kan beskrive deres hverdag, og den respons, jeg har fået, bekræfter det.

Desuden er det sjovt.

11. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Poul Højrup! Uden ham ingen Ellekongen. Axel Steensberg og H.F. Feilberg. Jeanette Varberg som en af de nyere faglitterære. Af skønlitterære forfattere er jeg ret begejstret for Anne Marie Vedsø Olesen og en tysk forfatter, der hedder Kai Meyer. C.S. Lewis var ham, der gav mig lyst til at skrive fantasy way back i min barndom. For tyve år siden læste jeg Margit Söderholm og Helene Strange, som åbnede mine øjne for at historisk litteratur ikke behøver at handle om kongelige eller andre kendte skikkelser

12. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Det bedste, jeg ved, er, når jeg har en hel dag til at skrive. At sætte mig hen til computeren om morgenen og vide, at jeg har masser af tid og helst også ro til at fordybe mig. Det værste er nok, når jeg så får brugt alt for meget af den tid på ligegyldige overspringshandlinger. Eller finde tid til at skrive noget ordentligt i en hverdag med arbejde og andre forpligtelser.

13. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det kommer lidt an på, hvem det er. Er det en hærdet fantasylæser, så er det oversættelsen af Brandon Sandersons Stormlysfortællinger, som jeg er i næsegrus beundring over. Anne Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi, fordi det er dansk, det er mytologi, filosofi og meget sanseligt. Til lidt yngre kan det være Nicole Boyle Rødtnes' Elverskudserie, fordi … elverpiger. Til en historisk interesseret alle Susanne Clod Pedersens udgivelser, fordi hun er så god til at bringe en periode til live, har et svulmende sprog, der passer til drama og er lige så nørdet med research som mig. Og jeg kan blive ved, så jeg stopper her.

14. Hvad læser du lige nu?
Grauballemanden – portræt af et moselig af Pauline Asingh. Lad os bare kalde det research.

15. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?

Prioritér din tid. Sæt dine børn øverst på den liste, de bliver tids nok store og har ikke tid til at være sammen med dig. Find dig et tålmodigt (og helst også velhavende menneske) at dele dit liv med, fordi de kommer uværgerligt til at befinde sig et stykke nede på den liste. Husk at sige tak til dem engang imellem.



Du kan desuden følge Signe Fahl på forskellige sociale medier:
Facebook: Signe Fahl
Instagram: fahlsigne

Du kan læse min anmeldelse af "Ellekongen" her.

mandag den 23. april 2018

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" af Becky Albertalli

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" (org. titel "The Upside of Unrequited") af Becky Albertalli, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" handler om 17-årige Molly, hvis tvillingesøster beslutter, at Molly skal kvinde sig op og kysse sit næste crush. Molly ved alt om at være hemmeligt forelsket. Hun har prøvet det 26 gange. For selvom hendes søster Cassie siger, at hun skal kaste sig ud i det, tør Molly ikke risikere at blive afvist. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være. Men så dukker Will op. Han er sjov, flirtende og muligt kæreste-materiale. Og med ham kan Molly måske få sit første kys. Men der er også Reid, Mollys nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Jeg har lige siden denne bog udkom på engelsk vidst, at jeg skulle læse den, da den lød virkelig sød og sjov. Nu er den læst og mine alle mine forventninger, og mere til, er blevet indløst. "Fordelen ved hemmelige forelskelser" er super skøn og sjov, og klart en af de bedste YA bøger jeg har læst i meget lang tid!

Molly er en virkelig sød pige der, lige som så mange andre teenagere, er usikker på sig selv og sit udseende. Hun har haft 26 crushes og er tæt på crush nr. 27, men hun er bange for at blive såret, og tør ikke finde ud af, om de også kan lide hende. Hun er en god ven, der prøver at støtte sine venner, selvom hun godt kan blive misundelig på dem. Hun er utrolig nem at relatere til, og jeg kunne se meget af mig selv som teenager i hende, lige fra hendes facebook stalking til generthed og de små fjollede crushes som opstår ud af ingenting.
Cassie er Mollys tvillingesøster. Hun er homoseksuel, og har kysset med en del. Hun prøver at hjælpe Molly, det går dog bare ikke helt efter planen. Hun er meget udadvendt, og ikke bange for at sige sin mening. Hun kan dog også blive usikker og genert, men hun tør stadige tage chancer.
Will er en virkelig charmerende, chill hipster-type. Han er venlig og snaksaglig, og virker interesseret i Molly, hvilket forvirrer hende virkelig meget.
Reid er Mollys nye kollega, han er en sød nørd, der går med meget hvide sneakers og nørdede t-shirts, og som har en forkærlighed for chokolade påskeæg. Jeg elsker Reid og Mollys samtaler, da de er super søde og sjove, og så er de to bare så afslappede omkring hinanden.

"Jeg blev stort set født med evnen til sådan lidt tilfældigt at stalke folk på de sociale medier."

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" handler om meget mere end kærlighed og hemmelige forelskelser. Den handler lige så meget om venskaber, søskende forhold, homoseksualitet, og generelt bare det at acceptere sig selv, både i forhold til ens seksualitet, men også i forhold til ens udseende. Dette kunne jeg virkelig godt lide, da det gav lidt mere dybde til historien, end bare den klassiske kærlighedshistorie. 

Sproget i bogen er let læseligt, og er fortalt fra Mollys perspektiv. Den er fyldt med humor, og sammen med den gode historie, og de søde og sjove anekdoter om Mollys crushes, bliver der skabt et godt flow, hvor siderne nærmest vender sig selv. Jeg endte med at sluge den råt!

"Men der sker bare det her forfærdelige, når en fyr tror, man er vild med ham. Det føles, som om han er fuldt påklædt, mens man selv står nøgen for øjnene af ham. Det føles, som om ens hjerte pludselig eksisterer uden for ens krop, og hvis han får lyst, kan han bare række hånden frem og knuse det."

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" er en virkelig skøn, hjertevarmende og underholdende bog, og jeg tog mig selv i at grine højt flere gange. Becky Albertalli skriver virkelig godt og levende, på en sådan måde at man konstant sidder med et smil på læben. Slutningen var dog ret forudsigelig, men det gjorde ikke spor, da den bare var så hyggelig og relater bar, og lige præcis det jeg havde brug for.
Dette er bestemt ikke det sidste jeg læser fra Becky Albertallis hånd. 

Bogen udkommer d. 24. april.



onsdag den 18. april 2018

"Søvnløs - 5 gys" af Nick Clausen

"Søvnløs - 5 gys" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

Advarsel! I denne bog finder du fem gysende historier. Disse historier er ikke for folk som lider af dårlige nerver, svag mave eller nervøse trækninger. De er heller ikke for folk som er bange for mørke rum, uhyrer under sengen eller uforklarlige lyde. Og de egner sig slet ikke til kyllinger, kujoner eller bangebukse. Læs kun denne bog, hvis du kan overholde dette, og hvis du ikke er bange for at ligge … SØVNLØS.

Jeg har efterhånden læst en del af Nick Clausens gysernoveller, men hvor jeg på det sidste har manglet lidt uhygge i hans noveller, så mangler denne samling bestemt ikke gys. De fleste af historierne fik nemlig hårene på armene til at rejse sig!

Da bogen består af fem noveller, vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke ønsker at spoile noget, men meget hellere vil snakke om bogen som helhed.

Alle novellerne er på omkring 30 sider, hvilket fungerer rigtig godt. Nick Clausen er en super dygtig forfatter, der på få sider, formår at bygge en klam og uhyggelig stemning op, som holder læseren fanget fra start til slut. Desuden er han god til at få alle de små detaljer med, sådan at man ikke mangler noget på trods af det korte sideantal. Der var dog flere af historierne som jeg ville ønske havde været længere. Dette var "Fugleskræmslet", "Hypnotisøren" og "Under isen". De var nemlig så tilpas creepy, at jeg fik kuldegysninger, og en prikkende fornemmelse på ryggen, som om nogen holdt øje med mig. De kunne sagtens have været lidt længere, eller faktisk været selvstændige romaner. Historien "Hypnotisøren" tror jeg i hvert fald kunne være en fed og uhyggelig roman, men nok mest for voksne, den er nemlig ret skræmmende og tankevækkende, især hvis man har børn. 

"Søvnløs - 5 gys" har et lix-tal på 19, og har et nemt og flydende sprog, der sammen med historiernes mystik og spænding, giver et rigtig godt flow. Den bliver anbefalet som læs selv fra 12 år, men er bestemt ikke for sarte sjæle. 

"Søvnløs - 5 gys" er en rigtig god, spændende, tankevækkende og skræmmende samling af gysernoveller. Alle novellerne var virkelig spændende, og den stemning der var blevet opbygget gjorde, at jeg først lagde den fra mig, da jeg havde vendt sidste side. Jeg er en ret paranoid person, og jeg vil derfor give bogens bagsidetekst ret, læs ikke denne bog hvis du er bange for mørke og mystiske lyde, for den skal nok give en flossede nerver. Men er du derimod mere modig, så kan den klart anbefales. 



tirsdag den 17. april 2018

"Monsun af stjerner" (Sjælealkymi #1) af Katrine Williams

"Monsun af stjerner" af Katrine Williams, af forlaget Mellemgaard, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Monsun af stjerner" handler om Stella, som opdager noget meget mystisk omkring sin fortid. Året er 1986. Den 16-årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde. På sit college får hun nye veninder, Alyssa og Nena, og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng - en perle - der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer viskes ud. Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden. 

Jeg kendte faktisk ikke rigtig noget til bogen, før jeg blev kontaktet af Katrine Williams der spurgte, om jeg kunne være interesseret i at læse den. Jeg var derfor meget spændt på at kaste mig over den, men jeg blev ret hurtigt grebet af historien, da "Monsun af stjerner" bare er rigtig spændende og god!

Jeg havde et lidt ambivalent forhold til Stella. Jeg kunne egentlig godt lide hende, men der var dog også perioder, hvor hun irriterede mig ret meget. Det var især når det kom til drenge, hvor hun ikke rigtig tænker over konsekvenserne af sine handlinger. Derudover bliver hun ret hurtigt forelsket i en af fyrene, og til tider bliver deres kærlighedssnak lidt for meget. 
Jared og Castor holdt jeg til gengæld meget af. Jared er den mystiske, indelukkede fyr, der helst holder folk på afstand og som taler meget gammeldags. Han er dog virkelig sød og hjælpsom, men det betyder ikke at han vil være ens ven. 
Castor er den meget snaksaglige og charmende fyr, som alle pigerne på skolen kigger efter. Han er sød og giver Stella en opmærksomhed, hun ikke er vant til at få. 
Men hen mod slutningen, var der dog en af fyrene, som jeg mistede lidt for, da han virkelig er et svin, men jeg siger ikke hvem. 

"Mit dilemma var kommet retur, og jeg vinkede afværgende med hænderne. Min personlighed var splittet mellem brutalitet og eftergivende. Det var næsten for meget for mig at stå så tæt på ham og mærke hans kærlighed."

"Monsun af stjerner" foregår i Australien og lidt i Danmark i 1986. Jeg savnede dog en meget større 80'er vibe, men var vild med referencerne til musikken, filmene og kassettebåndene. Desuden kunne jeg godt lide, at den foregik i Australien, da det ikke er et sted jeg har læst så meget om, og det var skønt at blive taget med på stranden, og ud i det australske landskab med den røde jord.

"Monsun af stjerner" bliver fortalt fra Stellas synsvinkel, men en gang i mellem, kom der et afsnit der foregik i London i 1835. Jeg kunne rigtig godt lide den måde det var delt op på, og det var fedt når vi blev bragt tilbage i tiden. Begge afsnit var virkelig spændende og fængende, men jeg kunne sagtens have brugt flere afsnit fra den periode der foregik i 1835. Det gav dog god mening til sidst, at vi som læsere ikke havde fået mere af vide. Desuden var det interessant, hvordan de to perioder hang sammen.  

"Forsigtigt trykkede jeg det røde øje ned, og en lille lem åbnede sig. Der var ingen tvivl om, at det indeholdt en værdifuld skat. Jeg vendte pendulet på hovedet, og en rund, metalskinnende kugle trillede ud i min håndflade. "Endelig er du atter min," lød min hvisken."

Jeg blev som sagt hurtigt grebet af "Monsun af stjerner", da den bare var rigtig god og spændende. Den er fyldt med mystik, venskab, skæbnesvangre valg og selvfølgelig kærlighed. Der sker mange mystiske ting i bogen, og der er mange oplysninger man skal holde styr på, især hen mod slutningen, men det hele giver bare så god mening til sidst. Bogen tog fusen på mig flere gange, og ændrede retning lige som jeg troede, at jeg var ved at regne noget ud, hvilket var super fedt. Den er virkelig svær at ligge fra sig, og jeg slugte den råt. Jeg er meget spændt på, hvad der videre skal ske, for hold nu op en spændende slutning, med en vildt irriterende cliffhanger!